Guide til nye jollesejlere

Ny jollesejler. Hvad skal jeg bruge?

Jollesejlads kan være krævende, og påklædningen skal opfylde flere kriterier:

Komfort: Fri bevægelse og den rette temperatur.

Sikkerhed: Falder du i vandet, skal du holdes varm og flydende højt, så du kan komme op i jollen igen.

Mange vælger en våddragt, enten som longjohn eller en hel dragt med ærmer. Til kapsejlads kan man vælge en dragt med afstivere bag på låret (Hikers), så man bedre klarer at hænge ud over kanten.

Sandiline har dragter til alle temperaturer, fra shorts på 1,5 mm til de tykke vinterdragter på 5 mm. Man er generelt ikke så temperaturfølsom på benene, så vores filosofi er, at dragterne har seler eller er som longjohn (hel dragt uden ærmer). Så kan man efter vind og vejr vælge forskellige løsninger på toppen. Her kan man fortsætte med en neoprentrøje eller en åndbar spraytop. Se information om åndbarhed.

En simpel startløsning er EVO hikers og to toppe: One42 og Arctic. Så kan man sejle det meste af året. En komfortløsning er Arctic hiker + trøje til vinter. J-light hikers, One42 trøje og/eller spraytop til sommer.

Vintersejlads kræver enten en tørdragt eller en våddragt. Det er næsten blevet et "religiøst" spørgsmål. Holdninger og argumenter deles højlydt, men faktum er, at begge dele anvendes.

Tørdragten har den fordel, at når sejladsen er slut, kan man tage dragten af, og man er tør og varm. Jollesejlere vil måske savne hængepladerne bag på låret, men man kan bruge "Air X-light shorts" uden på dragten.

Våddragten giver lidt mere bevægelighed, men man skal bade og skylle (og hænge til tørre) efter sejlads.

Sejlertøj, vandtæthed og åndbarhed:

Meget sportstøj sælges som "vandtæt og åndbart". Det er ofte en overdrivelse, men man kan sætte værdier på det. Åndbarheden måles ofte i gram pr. kvm pr. 24 timer og antager værdier fra 3000 til 25000. Vandtætheden måles i mm vandsøjletryk og ligger i samme størrelsesorden fra ca. 3000 til ca. 20000.

Her er det vigtigt at prioritere. Er aktiviteten med høj puls, typisk kajak eller kapsejlads, vil vi helt klart anbefale den bedste åndbarhed. Hvis prisen er afgørende, kan man måske leve med en simplere membran med fokus på vandtætheden.

Sandiline anvendes af topatleter inden for både sejlads og kajak, så der er hele tiden fokus på produktudvikling og de nyeste materialer. Derfor laver vi nu dragter og toppe med en åndbarhed på 24000 og en vandtæthed på 18000. Den nyeste version er endda elastisk!

De kraftige tørdragter tåler hårdhændet brug, men har ikke samme åndbarhed.

Læs næste

Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.